Hvad koster varemærkeregistrering? Priser og guide (2027)

Forestil dig, at du har brugt måneder på at opbygge et brand med et navn, du er glad for. Navnet står på din webshop, emballage, sociale medier og mailadresse. Så får du et brev fra en advokat: En anden virksomhed har allerede registreret navnet som varemærke og kræver, at du stopper med at bruge det. Kunne du have undgået problemet, og hvad ville det have kostet?

Med et registreret varemærke får du eneret til dit navn eller logo for de varer og tjenesteydelser, registreringen omfatter. Du får samtidig dokumentation for din ret, så du står stærkere, hvis andre bruger et mærke, der kan forveksles med dit.

Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsens årsstatistik for 2025 blev der indleveret 2.238 nationale varemærkeansøgninger, omkring 6 % flere end året før. Når du starter en virksomhed, tæller hver krone. Her gennemgås der, hvad en varemærkeregistrering koster i Danmark, EU og internationalt, hvad du kan forvente at betale for rådgivning, og hvilke tilskud du kan søge. Til sidst får du en guide til ansøgningen trin for trin.

Hvad koster varemærkeregistrering?

En dansk varemærkeansøgning koster 2.400 kr. i grundgebyr hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Prisen dækker én klasse af varer eller tjenesteydelser. Den første ekstra klasse koster 240 kr., mens hver efterfølgende klasse koster 720 kr. Et EU-varemærke koster fra 850 EUR (ca. 6.330 kr.). Hvis du vælger at få hjælp fra en rådgiver, kommer honoraret oveni.

Den samlede pris afhænger af, hvilke lande dit varemærke skal beskyttes i, hvor mange klasser du vælger, og om du bruger en rådgiver. Her er et overblik over udgifterne:

De danske myndighedsgebyrer steg med omkring 20 % den 1. januar 2026, så ældre prisoversigter kan være forældede. Husk derfor at tage udgifterne med i din forretningsplan, så du har styr på budgettet.

En smykkevirksomhed, der både sælger egne designs og smykker fra andre mærker, er et godt eksempel. Her skal varefortegnelsen omfatte både klasse 14 (smykker) og klasse 35 (detailhandel med smykker). Det giver et samlet ansøgningsgebyr på 2.400 kr. + 240 kr. = 2.640 kr. i Danmark. En tilsvarende registrering i hele EU koster 850 euro + 50 euro = 900 euro (ca. 6.700 kr.).

Du finder alle de officielle gebyrer i Patent- og Varemærkestyrelsens prisliste. Du kan også læse vores guide til varemærkeregistrering, hvis du vil vide mere om de forskellige typer varemærker, og hvorfor det kan betale sig at registrere dem.

Sådan registrerer du et varemærke i Danmark

1. Overvej at bruge en privat IP-rådgiver
2. Undersøg, om navnet er ledigt
3. Vælg, hvor dit varemærke skal gælde
4. Lav din varefortegnelse
5. Indsend din ansøgning
6. Følg sagen frem til registrering
7. Forny og beskyt dit varemærke

Her gennemgås syv trin i en dansk varemærkeansøgning:

1. Overvej at bruge en privat IP-rådgiver

Du kan sagtens søge selv, men en privat IP-rådgiver, f.eks. en varemærkeagent eller en advokat med speciale i immaterialret, kan spare dig for dyre fejl. Rådgiveren kan undersøge eksisterende varemærker, vurdere risikoen for forveksling og hjælpe dig med at udarbejde en præcis varefortegnelse.

Varefortegnelsen kræver særlig omtanke. Når du har indsendt ansøgningen, kan du som udgangspunkt kun begrænse eller præcisere listen, ikke tilføje nye varer eller tjenesteydelser. Hvis du glemmer noget, kræver det normalt en ny ansøgning og et nyt gebyr. Ansøgningsgebyret dækker sagsbehandlingen, også hvis din ansøgning får afslag.

Hvis budgettet er stramt, kan du dog også klare ansøgningen på egen hånd.

2. Undersøg, om navnet er ledigt

Et eksisterende varemærke kan stå i vejen for din registrering, hvis navnene ligner hinanden og bruges til de samme eller lignende varer eller tjenesteydelser. Start med at søge i Patent- og Varemærkestyrelsens database, hvor du kan finde danske og internationale varemærker med gyldighed i Danmark. Tjek også EU-varemærker hos EUIPO, da de også gælder herhjemme.

Du bør også søge i CVR-registeret for at se, om andre virksomheder bruger et lignende navn. Vores guide viser, hvordan du tjekker, om et firmanavn er ledigt. En CVR-registrering giver dog ikke automatisk varemærkebeskyttelse, og navne er som udgangspunkt heller ikke beskyttet af ophavsretten. Læs mere om forskellen på varemærker og ophavsret.

Søg også på Google, sociale medier og domæner for at se, om andre allerede bruger navnet. Prøv forskellige stavemåder og lignende navne. Andre kan nemlig have opnået varemærkeret gennem brug, selv uden en registrering.

Dit navn skal have særpræg og må ikke bare beskrive det, du sælger. Ordet DIESEL kan f.eks. ikke registreres som varemærke for brændstof, men det har særpræg i forbindelse med bukser. Danske Shopify-brands som Roccamore og LastObject har valgt navne, der ikke direkte beskriver deres produkter. Den slags navne er som regel lettere at registrere. Der gælder også særlige regler for officielle kendetegn som den danske kongekrone og kommunevåben. Betegnelsen A/S kan kun indgå, hvis ansøgeren er et aktieselskab.

3. Vælg, hvor dit varemærke skal gælde

En varemærkeregistrering beskytter dit navn eller logo i de lande, registreringen gælder for. Som dansk virksomhed har du tre muligheder.

Et dansk varemærke søger du om hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er den billigste løsning, og som udgangspunkt er det kun ældre rettigheder med gyldighed i Danmark, der kan stå i vejen for registreringen.

Et EU-varemærke søger du hos EU's varemærkemyndighed, EUIPO. Registreringen dækker alle 27 EU-lande, men ældre varemærker i bare ét af landene kan forhindre registreringen. Du kan søge på dansk, men skal også vælge et af EUIPO's fem officielle arbejdssprog.

Hvis du vil beskytte dit varemærke uden for EU, kan du bruge din danske ansøgning eller registrering som grundlag for en international registrering gennem Madridprotokollen. Du vælger selv landene, som behandler ansøgningen hver for sig. Derfor kan dit varemærke blive godkendt i nogle lande og afvist i andre. Efter Brexit dækker et EU-varemærke ikke længere Storbritannien, så du skal søge særskilt, hvis du vil beskytte dit brand dér.

Et EU-varemærke i én klasse koster godt 2,5 gange så meget som en dansk registrering, men du får beskyttelse i 27 lande på én gang. Hvis du allerede sælger til kunder i flere EU-lande eller har planer om international e-handel, kan det derfor være en fornuftig investering.

Du kan også starte med en dansk ansøgning og udvide senere. Hvis du søger i andre lande inden for seks måneder, kan du som udgangspunkt bruge den danske ansøgningsdato som prioritetsdato.

4. Lav din varefortegnelse

Varefortegnelsen viser, hvilke varer og tjenesteydelser dit varemærke skal beskytte. Den har derfor betydning for, hvor langt din beskyttelse rækker. Varer og tjenesteydelser er inddelt i 45 klasser efter Nice-klassifikationen. Klasse 1-34 dækker varer, mens klasse 35-45 dækker tjenesteydelser.

For webshops er typiske valg klasse 3 (kosmetik og hudplejeprodukter), 14 (smykker og ure), 18 (tasker og lædervarer) og 25 (tøj, sko og hovedbeklædning). Detailhandel hører under klasse 35, hvor du også skal angive, hvilke varer du forhandler. En webshop med tøj fra andre mærker skal derfor beskytte sit navn for detailhandel med tøj. Hvis du sælger tøj under dit eget mærke, skal du også vælge den relevante vareklasse, f.eks. klasse 25.

I TMclass og Patent- og Varemærkestyrelsens digitale ansøgning kan du finde forhåndsgodkendte betegnelser og se, hvilke klasser de tilhører. Husk både de varer, du sælger nu, og dem, du forventer at sælge i den nærmeste fremtid, f.eks. som led i din produktudvikling. Vælg dog kun de klasser, du har brug for, da ekstra klasser koster mere.

5. Indlever din ansøgning

Du sender din ansøgning digitalt via Patent- og Varemærkestyrelsens e-ansøgning. Her oplyser du, hvem der skal eje varemærket, hvordan mærket ser ud, hvilken type mærke du søger om, og hvilke varer eller tjenesteydelser det skal gælde for.

Hver ansøgning kan kun omfatte ét varemærke. Hvis du vil registrere både dit navn som ordmærke og dit logo som figurmærke, skal du derfor sende to separate ansøgninger. Styrelsen begynder først behandlingen, når ansøgningsgebyret er betalt.

6. Følg sagen frem til registrering

Når du har betalt gebyret, tager det typisk 4-6 uger, før Patent- og Varemærkestyrelsen har behandlet din ansøgning. Ved en almindelig ansøgning undersøger styrelsen også ældre varemærker, der kan ligne dit, og sender dig en søgningsrapport med en frist til at svare. Rapporten er kun en orientering om mulige konflikter, ikke en afgørelse af, om du krænker andres rettigheder. Ansøgningen kan derfor fortsætte, selv om der er fundet lignende mærker. Ved en fast track-ansøgning får du ikke denne rapport.

Hvis ansøgningen opfylder kravene, bliver den offentliggjort i Dansk Varemærketidende. Herefter har indehavere af ældre rettigheder to måneder til at gøre indsigelse. Hvis der ikke kommer indsigelser, og alt andet er i orden, kan mærket registreres. Regn derfor med mindst tre måneder fra ansøgning til registrering. Hvis du selv vil gøre indsigelse mod et andet varemærke, koster det 3.000 kr.

7. Forny og beskyt dit varemærke

Når dit varemærke er registreret, kan du bruge symbolet ® ved navnet eller logoet. Registreringen gælder i 10 år fra ansøgningsdatoen og kan fornyes 10 år ad gangen. Du kan betale fornyelsesgebyret fra seks måneder før udløbet, så sæt gerne en påmindelse i kalenderen. Hvis du overskrider fristen, har du yderligere seks måneder til at forny registreringen mod et gebyr, der er 20 % højere. Derefter bortfalder registreringen, og du må søge på ny.

Du skal også bruge dit varemærke. Hvis du ikke tager det i reel brug inden for fem år efter registreringen, eller hvis du holder op med at bruge det i fem år uden rimelig grund, kan andre søge om at få registreringen ophævet helt eller delvist.

Med varemærkeovervågning som MarkWatch får du besked om nye ansøgninger på mærker, der ligner dit. Så kan du vurdere, om du vil gøre indsigelse.

Et registreret varemærke stiller dig også stærkere over for kopister. Du kan f.eks. bede Toldstyrelsen om hjælp til at stoppe mistænkte kopivarer, når de kommer ind i EU. Hvis en anden har registreret dit navn som .dk-domæne, kan du undersøge, hvem der ejer domænet, og eventuelt klage til Klagenævnet for Domænenavne. Du kan også tjene penge på dit varemærke gennem licensaftaler.

Pas også på falske fakturaer, der ser ud til at komme fra Patent- og Varemærkestyrelsen eller EUIPO. Styrelsen har advaret om flere svindelforsøg, så tjek altid afsenderen og sammenlign beløbet med de officielle gebyrer, før du betaler.