Selvom du har et fuldtidsjob, kan du få brug for at tjene ekstra penge til et særligt køb eller en uventet regning. Men når arbejde og hverdag skal hænge sammen, kan det være svært at finde tiden.
Heldigvis findes der flere måder at tjene penge på, som kan klares på under en time. Nogle giver en hurtig ekstra indkomst, mens andre kan udvikle sig til en fast indtjening, hvis du vælger at bygge videre på dem.
Her får du en guide til, hvordan du kan tjene penge på en time og få lidt ekstra ind på kontoen i din fritid.
17 måder at tjene penge på en time eller mindre
|
Metode |
Opstartstid |
Indsats |
Typisk indtjening |
Udbetaling |
|---|---|---|---|---|
|
Online undersøgelser |
Med det samme |
Lav |
Ca. 5-40 kr./time |
Varierer |
|
Sælg ting |
Med det samme |
Middel |
Ca. 50-1.000+ kr. pr. ting |
Hurtigt |
|
Sælg gavekort |
Med det samme |
Lav |
Typisk under pålydende værdi |
Varierer |
|
Freelance skribent |
Dage |
Middel |
Ca. 200-1.200 kr./time |
Varierer |
|
Hundelufter |
Dage |
Middel |
Ca. 100-230 kr. pr. tur |
Varierer |
|
Levering af pakker og dagligvarer |
Dage til uger |
Middel |
Ca. 150-230 kr./time |
Typisk månedligt eller efter aftale |
|
Madlevering |
3-7 dage |
Middel |
Ca. 100-180 kr./time |
Typisk ugentligt |
|
Tjek, om du har penge til gode |
Med det samme |
Lav |
Varierer meget |
Ofte langsomt |
|
Tilbyd hjælp med sociale medier |
Dage |
Middel |
Ca. 300-800 kr./time |
Varierer |
|
Virtuel assistent |
Dage |
Middel |
Ca. 300-450 kr./time |
Varierer |
|
Mikroopgaver online |
1-3 dage |
Lav |
Ca. 50-200 kr./time |
Varierer |
|
Havearbejde |
Dage |
Høj |
Ca. 200-400 kr./time |
Efter aftale |
|
Rengøring |
Dage |
Høj |
Ca. 150-230 kr./time |
Efter aftale eller via platform |
|
Udlejning af udstyr |
Med det samme |
Lav |
Ca. 50-500+ kr. pr. dag |
Varierer |
|
Teknisk hjælp |
Dage |
Middel |
Ca. 200-900 kr./time |
Varierer |
|
Undervisning |
Dage til 1 uge |
Høj |
Ca. 150-350 kr./time |
Varierer |
|
Test hjemmesider og software |
1-3 dage |
Lav |
Ca. 70-150+ kr. pr. test |
Varierer |
Bemærk: Beløbene i tabellen er vejledende estimater baseret på danske markedspriser, relevante platforme og sammenlignelige freelance- og serviceydelser. Den faktiske indtjening afhænger bl.a. af erfaring, efterspørgsel, geografi, platformens gebyrer og hvor meget tid du investerer.
- Deltag i online undersøgelser
- Sælg ting via online markedspladser
- Sælg gavekort, du ikke bruger
- Tjen penge som freelance skribent
- Tilbyd hundeluftning
- Levering af pakker og dagligvarer
- Madlevering
- Tjek, om du har penge til gode
- Tilbyd hjælp med sociale medier
- Arbejd som virtuel assistent
- Udfør mikroopgaver online
- Tilbyd havearbejde
- Tilbyd rengøring
- Udlejning af udstyr
- Tilbyd teknisk hjælp
- Undervis eller tilbyd specialiserede lektioner
- Test hjemmesider og software
Der findes mange måder at tjene ekstra penge på en time eller mindre lige fra hundeluftning til online undersøgelser. Tag udgangspunkt i det, du er god til, dine interesser og de muligheder, du allerede har, og find en metode, der passer til dig og din hverdag.
Hvis du fx har en bil, kan du tjene penge ved at levere pakker eller mad. Foretrækker du at arbejde hjemmefra, kan freelanceopgaver eller online undersøgelser være et godt sted at starte.
Er du klar til at tjene penge på en time? Her er 17 idéer, der kan hjælpe dig i gang.
1. Deltag i online undersøgelser
Du kan tjene penge online ved at deltage i spørgeskemaundersøgelser på platforme som YouGov, Toluna og Norstatpanel. Efter en hurtig tilmelding kan du få betaling for at dele dine holdninger om fx sundhed, livsstil, forbrugsvaner og økonomi. Nogle platforme udbetaler penge, mens andre belønner dig med gavekort eller point.
Tidsforbrug
Det tager kun få minutter at oprette en profil, men du skal ofte besvare nogle indledende spørgsmål for at blive matchet med relevante undersøgelser. De fleste spørgeskemaer tager mellem 15-30 minutter, så du kan nå flere på en time.
Indtjening
Online undersøgelser er en nem måde at tjene ekstra penge på, men de kan sjældent erstatte en fast indkomst. Hvor meget du tjener, afhænger af platformen og den enkelte undersøgelse. Nogle sider udbetaler penge, mens andre tilbyder gavekort eller andre belønninger, og der kan være et minimumsbeløb, før du kan få din optjening udbetalt. Det er en forholdsvis nem måde at tjene penge online for begyndere.
2. Sælg ting via online markedspladser
Har du tøj, sko, elektronik eller andre ting, du ikke længere bruger? Så kan du hurtigt tjene penge på en time ved at sætte dem til salg. Platforme som DBA, Facebook Marketplace og Vinted, hvor du også kan sælge vintagetøj, gør det nemt at sælge brugte ting til andre danskere. Brug en time på at tage billeder, skrive beskrivelser og oprette annoncer, eller aftal afhentning med en køber. Hvis du har ting, der er særligt eftertragtede som fx et ur af høj kvalitet, kan specialiserede markedspladser som Chrono24 også være en mulighed.
Tidsforbrug
De fleste online markedspladser har apps, så du kan oprette annoncer og tjene penge direkte fra din telefon. Det tager typisk kun få minutter at oprette en annonce, og du kan nemt sætte flere ting til salg på en time.
Indtjening
Hvor meget du kan tjene, afhænger af, hvad du sælger, og hvor stor efterspørgslen er. Hvis du vælger lokal afhentning, kan du ofte få betaling hurtigt enten kontant eller via MobilePay. Vælger du forsendelse, kan det til gengæld være lettere at finde flere købere. Husk, at nogle platforme opkræver gebyrer for salg eller betaling.
Udvid din forretning
Hvis du opdager, at du har flair for at finde og sælge brugte varer, kan du udvikle det til en lille forretning. Mange starter med at sælge ting fra hjemmet og går senere videre til genbrug, loppemarkeder eller auktioner for at finde varer til videresalg. Med en webshop som fx Shopify kan du kombinere salg gennem din egen hjemmeside, online markedspladser og apps som bl.a. Shopify Marketplace Connect og nå endnu flere kunder. Husk, at salg af dine egne brugte ejendele er som udgangspunkt skattefrit i Danmark, mens køb med henblik på videresalg kan være skattepligtigt.
3. Sælg gavekort, du ikke bruger
Har du gavekort liggende, du ikke får brugt? Så kan du hurtigt tjene penge på en time ved at sælge dem videre. Mange danskere sælger gavekort via DBA eller Facebook Marketplace, hvor der ofte er efterspørgsel på populære butikker og oplevelser. Husk at oplyse kortets værdi og udløbsdato, så køberne ved, hvad de får.
Tidsforbrug
Det tager kun få minutter at oprette en annonce og sætte et gavekort til salg. Hvor hurtigt det bliver solgt, afhænger af efterspørgslen og kortets værdi. Kan gavekortet overføres digitalt, bliver handlen ofte endnu nemmere.
Indtjening
Hvor meget du kan få for et gavekort afhænger af butikkens popularitet, kortets værdi og hvor lang tid der er til udløb. Populære gavekort kan ofte sælges for en stor del af deres værdi, mens andre kræver et større afslag for at finde en køber.
4. Tjen penge som freelance skribent
Har du flair for at skrive, kan du tjene penge på en time som freelance skribent. Du kan finde opgaver via platforme som Upwork, Fiverr og Freelancer, hvor både danske og internationale kunder søger hjælp til alt fra blogindlæg og produkttekster til nyhedsbreve og webindhold. Arbejder du med oversættelse, kan specialiserede platforme som ProZ også være en mulighed.
Tidsforbrug
Det tager lidt tid at oprette en profil og opbygge en portefølje, men når du først har fået erfaring og gode anmeldelser, kan du løbende tage mindre opgaver, der passer ind i din hverdag.
Indtjening
Hvor meget du kan tjene, afhænger af din erfaring, niche og opgavernes omfang. Har du specialviden inden for et bestemt område, kan du ofte tage en højere pris. Du kan også kontakte virksomheder direkte og tilbyde dine ydelser.
Udvid din forretning
Når du har opbygget en kundekreds, kan du specialisere dig inden for bestemte emner eller tilbyde flere typer indhold som SEO-tekster, oversættelser eller nyhedsbreve.
5. Tilbyd hundeluftning
Hvis du holder af dyr, kan hundeluftning være en nem måde at tjene penge på en time. En gåtur på omkring 30 minutter plus transporttid passer godt ind i en travl hverdag. Du kan finde kunder gennem familie, venner og lokale Facebook-grupper eller oprette en profil på platforme som Pawshake og Handyhand.
Tidsforbrug
Det tager typisk lidt tid at oprette en profil og få de første kunder. Når du har opbygget gode anmeldelser og et netværk, bliver det ofte lettere at få faste opgaver.
Indtjening
Du bestemmer selv dine priser og hvilke opgaver, du vil tage. Platforme kan opkræve et gebyr, mens du ved egne aftaler selv aftaler betaling med kunden.
Udvid din forretning
Hvis du gerne vil gøre hundeluftning til mere end et lille ekstrajob, kan du opbygge din egen forretning og kombinere det med andre forretningsidéer med kæledyr. Opret en hjemmeside eller en Facebook-side, hvor kunder nemt kan kontakte dig, og del dine tjenester i lokalområdet. Når du har opbygget tillid og gode anmeldelser, kan du udvide med ekstra ydelser som kæledyrspasning, fodring eller pasning under ferier.
6. Levering af pakker og dagligvarer
Hvis du har en bil eller varevogn og lidt ekstra tid, kan levering af pakker og dagligvarer være en måde at tjene ekstra penge på. Der findes både fleksible distributionsjob og muligheder inden for dagligvarelevering hos virksomheder som nemlig samt forskellige pakkedistributører.
Tidsforbrug
Hvor hurtigt du kan komme i gang, afhænger af virksomheden og jobbet. Nogle opgaver kræver en ansøgningsproces, mens andre giver mulighed for mere fleksible arbejdstider.
Indtjening
Indtjeningen varierer afhængigt af arbejdsopgaver, antal leveringer og arbejdstid. Jo bedre du planlægger dine ruter og kender dit leveringsområde, desto mere effektivt kan du arbejde.
7. Madlevering
Madlevering er en populær måde at tjene penge på en time. Har du en bil, scooter eller cykel, kan du tage leveringsopgaver gennem platforme som fx Wolt og Uber Eats. I de travleste perioder omkring frokost og aftensmad kan du nå flere korte leveringer på en time.
Tidsforbrug
Det tager typisk et par dage at blive godkendt på platformene. Herefter kan du selv vælge, hvornår du vil arbejde, og hvilke leveringer du vil tage.
Indtjening
Hvor meget du tjener, afhænger af antallet af leveringer, afstandene og hvornår på dagen du arbejder. De fleste platforme viser den forventede betaling, før du accepterer en ordre.
8. Tjek, om du har penge til gode
Det kan sagtens betale sig at undersøge, om du har penge, du endnu ikke har fået udbetalt. I Danmark kan du fx få overblik over gamle pensionsordninger via PensionsInfo eller undersøge, om du har feriepenge til gode på borger.dk. Har du skiftet job, kan det også være værd at tjekke, om du mangler løn eller andre tilgodehavender fra en tidligere arbejdsgiver. Ofte kan du klare det hele online på under en time.
Tidsforbrug
Det tager som regel kun få minutter at undersøge, om du har penge til gode. Hvor lang tid det tager at få dem udbetalt, afhænger af den konkrete situation, og du kan blive bedt om at indsende dokumentation eller udfylde formularer.
Indtjening
Hvor meget du kan få udbetalt, varierer meget. I nogle tilfælde drejer det sig om mindre beløb, mens gamle pensioner, feriepenge eller andre tilgodehavender kan være væsentligt større.
9. Tilbyd hjælp med sociale medier
Hvis du har styr på sociale medier og ved, hvad der virker, kan du tjene penge på en time ved at hjælpe virksomheder med opslag, indholdsplaner og annoncering. Brug en time på at planlægge en uges opslag eller producere indhold til en kunde. Du kan finde opgaver via platforme som Fiverr, Upwork og Freelancer, hvor både danske og internationale virksomheder efterspørger hjælp til opslag, annoncering og strategi.
Tidsforbrug
Det tager lidt tid at opbygge en portefølje og finde de første kunder, men når du har etableret dig, kan mange opgaver klares på en time eller mindre.
Indtjening
Din indtjening afhænger af erfaring, opgavernes omfang og antallet af kunder. Platforme kan opkræve gebyrer, mens direkte samarbejder giver dig større frihed til at fastsætte dine priser.
Udvid din forretning
Når du har opbygget erfaring, kan du skabe din egen virksomhed omkring sociale medier. Lav en hjemmeside med eksempler på dit arbejde, del din viden på LinkedIn eller start et nyhedsbrev for at tiltrække nye kunder. Du kan også udvide med ydelser som at skabe indhold, markedsføring, annoncering eller rådgivning.
10. Arbejd som virtuel assistent
Mange selvstændige og virksomheder har brug for hjælp til administrative opgaver. Som virtuel assistent kan du arbejde med planlægning, e-mailhåndtering, dataindtastning, kundeservice eller research, og mange opgaver kan klares på en time. Du kan finde kunder via freelanceplatforme eller gennem dit eget netværk og relevante Facebook-grupper.
Tidsforbrug
Det tager lidt tid at opbygge en profil og finde de første kunder, men når du har faste samarbejder, kan du ofte planlægge arbejdet, så det passer ind i din hverdag.
Indtjening
Hvor meget du kan tjene, afhænger af dine kompetencer og opgavernes type. Specialiserer du dig inden for bestemte områder, kan du ofte tage en højere pris.
11. Udfør mikroopgaver online
Mikroopgaver er en enkel måde at tjene penge på en time online. På platforme som Upwork og Freelancer kan du finde mindre opgaver som dataindtastning, korrekturlæsning, transskribering, billedbehandling eller copywriting. Nogle virksomheder betaler også for at teste produkter, apps eller digitale tjenester, og det kan være en god idé til, hvordan du kan tjene penge online.
Tidsforbrug
Mange mikroopgaver kan klares på en time eller mindre. Det tager lidt tid at oprette en profil og blive godkendt på platformene, men herefter kan du løbende byde på opgaver.
Indtjening
Indtjeningen varierer afhængigt af opgaven og platformen. Nogle opgaver betales pr. time, mens andre afregnes pr. projekt. Platformene kan opkræve gebyrer, og udbetaling sker typisk, når opgaven er godkendt.
12. Tilbyd havearbejde
Hvis du kan lide at arbejde udendørs, kan havearbejde være en god måde at tjene penge på en time. Du kan tilbyde alt fra græsslåning og lugning til hækkeklipning, beskæring eller sæsonopgaver som løvfald og snerydning. Find kunder gennem lokale Facebook-grupper, Handyhand eller dit eget netværk.
Tidsforbrug
Mange haveopgaver kan klares på omkring en time, og du bestemmer selv, hvor mange opgaver du vil tage. Start med mindre opgaver, og byg gradvist en fast kundekreds op.
Indtjening
Hvor meget du kan tjene, afhænger af opgaven og dit udstyr. Specialopgaver eller sæsonarbejde kan ofte give en højere betaling end almindeligt havearbejde.
13. Tilbyd rengøring
Hvis du ikke har noget imod fysisk arbejde og foretrækker at arbejde indendørs, kan rengøring være en god mulighed for at tjene ekstra penge. En grundig rengøring af et køkken eller badeværelse kan ofte klares på omkring en time. Du kan finde kunder gennem lokale Facebook-grupper eller platforme som Handyhand eller Happy Helper.
Tidsforbrug
Du kan selv vælge, om du vil tage mindre opgaver på omkring en time eller længere rengøringsopgaver, der passer til din kalender.
Indtjening
Hvor meget du kan tjene, afhænger af opgaven og dine aftaler med kunden. Finder du selv kunder, aftaler I betalingen direkte, mens platforme typisk opkræver et gebyr for deres formidling.
Udvid din forretning
Hvis du får faste kunder, kan du udvikle rengøringen til en lille forretning. Opret en hjemmeside eller en Facebook-side, og gør det nemt for kunder at kontakte dig. Du kan også specialisere dig i bestemte opgaver som køkken- eller badeværelsesrengøring eller tilbyde faste rengøringsaftaler.
14. Udlejning af udstyr
Har du værktøj, sportsudstyr eller andet praktisk udstyr, du ikke bruger hver dag, kan du tjene penge på en time ved at leje det ud. Det tager ofte kun få minutter at aflevere og modtage udstyret, mens resten af lejeperioden giver en mere passiv indtjening. Du kan udleje gennem specialiserede platforme eller lokale Facebook-grupper.
Tidsforbrug
Det tager typisk kun kort tid at udlevere og kontrollere udstyret før og efter en udlejning. Resten af tiden passer udstyret stort set sig selv.
Indtjening
Hvor meget du kan tjene, afhænger af, hvad du udlejer, og hvor stor efterspørgslen er. Specialudstyr som værktøj, kameraer eller sportsudstyr kan ofte være attraktivt for lejere. Platforme kan opkræve et gebyr for udlejningen.
Udvid din forretning
Hvis du oplever stor efterspørgsel, kan du udvide med flere produkter og opbygge en lille udlejningsforretning. Med en hjemmeside eller webshop kan du samle dit udstyr ét sted og gøre det lettere for kunder at booke og betale online.
15. Tilbyd teknisk hjælp
Der er mange, der har brug for hjælp til opsætning af udstyr, fejlfinding på computeren eller installation af apps. Opgaver som at installere en ny router, sætte en printer op eller hjælpe med e-mail og smartphones kan ofte klares på under en time. Du kan finde kunder gennem freelanceplatforme, lokale Facebook-grupper eller dit eget netværk.
Tidsforbrug
Mange tekniske opgaver kan løses på under en time. Det tager lidt tid at opbygge en kundekreds, men gode anmeldelser og anbefalinger kan hurtigt føre til flere opgaver.
Indtjening
Hvor meget du kan tjene, afhænger af opgaven og din erfaring. Finder du dine egne kunder, aftaler I betalingen direkte, mens platforme typisk opkræver et gebyr.
Udvid din forretning
Hvis du får faste kunder, kan du udvide med flere ydelser som opsætning af smart home-enheder, netværk eller løbende IT-hjælp. En hjemmeside eller Facebook-side kan gøre det lettere for nye kunder at finde dig.
16. Undervis eller tilbyd specialiserede lektioner
Hvis du er god til et bestemt fag eller en særlig færdighed, kan undervisning være en god måde at tjene penge på en time. Du kan undervise skoleelever, studerende eller voksne i alt fra matematik og sprog til musik eller kreative fag. Platforme som Superprof, GoTutor, Toptutors og MentorDanmark fungerer også i Danmark, men du kan også tilbyde privatundervisning gennem lokale netværk eller relevante tutorplatforme.
Tidsforbrug
Det tager lidt tid at oprette en profil og finde de første elever, men mange undervisningsforløb udvikler sig til faste aftaler. En lektion varer ofte omkring en time og kan nemt passes ind i en travl hverdag.
Indtjening
Indtjeningen afhænger af dit fagområde, din erfaring og undervisningsformen. Platforme kan opkræve gebyrer, mens du ved egne elever selv aftaler priser og betaling.
Udvid din forretning
Hvis du får faste elever, kan du udvikle undervisningen til en større forretning. Opret en hjemmeside, hvor elever kan booke lektioner, og overvej at sælge digitale produkter som onlinekurser, videolektioner eller undervisningsmaterialer, der kan skabe en mere passiv indtjening.
17. Test hjemmesider og software
Virksomheder betaler for at få almindelige brugeres feedback på deres hjemmesider, apps og digitale produkter. Som tester skal du typisk udføre forskellige opgaver og fortælle om din oplevelse, så virksomhederne kan forbedre deres løsninger. Platforme som uTest, UserTesting eller User Sense giver adgang til denne type opgaver.
Tidsforbrug
Mange tests kan gennemføres på under en time. Det tager lidt tid at oprette en profil og gennemføre eventuelle kvalifikationstests, men herefter kan du blive matchet med relevante opgaver.
Indtjening
Hvor meget du tjener, afhænger af opgavens længde og kompleksitet. Kortere tests giver typisk et mindre beløb, mens længere brugertests og interviews ofte betaler mere. Betalingsbetingelserne varierer fra platform til platform.
Hvor meget kan man egentlig tjene på en time?
Hvor meget du kan tjene på en time, afhænger af dine kompetencer, den tid du investerer, og hvilke opgaver du vælger.
- Lav indtjening: Opgaver som online undersøgelser, brugertests og mikroopgaver kræver få forudsætninger og kan typisk give op til omkring 150 kr. i timen.
- Mellem indtjening: Med praktiske opgaver som hundeluftning, rengøring, havearbejde og madlevering kan du potentielt tjene omkring 150-400 kr. i timen eller pr. opgave.
- Høj indtjening: Specialiserede færdigheder som freelancearbejde, undervisning, teknisk hjælp eller sociale medier kan i nogle tilfælde give 300 kr. i timen eller mere og har samtidig potentiale til at udvikle sig til en fast ekstraindtægt eller en selvstændig forretning.
Har du brug for hurtige penge her og nu? Salg af brugte ting er ofte en af de hurtigste løsninger. Andre muligheder kræver typisk lidt tid til at opbygge en profil eller finde de første kunder.
Sådan får du mest muligt ud af en time
Få mest muligt ud af en time med en simpel rutine:
- Brug 10 minutter på planlægning: Find dagens opgave, besvar beskeder eller gør varer klar til salg.
- Arbejd fokuseret i 40 minutter: Gennemfør opgaven uden forstyrrelser, uanset om du skriver, underviser eller leverer varer.
- Brug de sidste 10 minutter på at bygge videre: Følg op på kunder, opdater din profil eller planlæg din næste opgave.
Små forbedringer over tid kan gøre det lettere at finde nye kunder og øge din indtjening, så en hurtig ekstraindtægt kan udvikle sig til en mere stabil forretning.
Ofte stillede spørgsmål om at tjene penge på en time
Hvordan kan jeg tjene penge hurtigt?
Hvis du vil tjene penge hurtigt, kan du sælge ting, du ikke længere bruger, tage mindre freelanceopgaver eller tilbyde praktiske ydelser som hundeluftning, rengøring eller havearbejde. Har du en bil eller cykel, kan madlevering også være en mulighed.
Hvad er den mest pålidelige måde at tjene penge på en time?
Der findes mange seriøse måder at tjene penge på en time. Du kan fx arbejde med freelanceopgaver, kæledyrspasning, undervisning, levering, online undersøgelser eller test af hjemmesider. Vær skeptisk over for tilbud, der lover hurtige penge uden en reel arbejdsindsats.
Hvad er den hurtigste måde at tjene penge på?
Hvis du har brug for penge med det samme, er salg af brugte ting ofte den hurtigste løsning. Du kan også tage mindre opgaver som hundeluftning, havearbejde eller rengøring, mens freelancearbejde og undervisning typisk kræver lidt længere tid at komme i gang med.
Kan man tjene penge hjemmefra på en time?
Ja, der findes flere muligheder for at tjene penge hjemmefra på en time. Du kan fx deltage i online undersøgelser, udføre freelanceopgaver, arbejde som virtuel assistent, hjælpe virksomheder med sociale medier eller teste hjemmesider og software.

